Back ارنست كورتيوس ARZ ارنست کورتیوس AZB Ernst Curtius Catalan Ernst Curtius German Ερνέστος Κούρτιος Greek Ernst Curtius English Ernst Curtius Esperanto Ernst Curtius Spanish Ernst Curtius Basque ارنست کورتیوس Persian
| Ernst Curtius | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 2. september 1814  Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| Død | 11. juli 1896 (81 år) Berlin, Tyskland |
| Gravsted | Alter St.-Matthäus-Kirchhof i Berlin |
| Nationalitet |  Tysk |
| Far | Carl Georg Curtius |
| Søskende | Theodor Curtius, Georg Curtius |
| Barn | Friedrich Curtius |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Bonns Universitet, Georg-August-Universität Göttingen |
| Elev af | Friedrich Gottlieb Welcker |
| Medlem af | Den græsk-filologiske forening i Konstantinopel (fra 1870), Accademia delle Scienze di Torino (fra 1881), Det Preussiske Videnskabsakademi, Académie des Inscriptions et Belles-Lettres (1889-1896), Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen med flere |
| Beskæftigelse | Klassisk arkæolog, universitetsunderviser, kunsthistoriker, historiker, forfatter, arkæolog, antropolog, politiker |
| Fagområde | Arkæologi |
| Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin, Georg-August-Universität Göttingen, Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin |
| Elever | Heinrich Heydemann |
| Kendte værker | Olympia |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Pour le Mérite for videnskab og kunst, Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1884) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ernst Curtius (født 2. september 1814 i Lübeck, død 11. juli 1896 i Berlin) var en tysk arkæolog og historiker, bror til Georg Curtius og farfar til Ernst Robert Curtius.
Curtius var 1844-49 ekstraordinær professor i Berlin og opdrager for den senere kejser Friedrich III, 1856-68 professor i Göttingen og fra 1868 igen professor i Berlin og tillige direktør for antiksamlingen. Sin indflydelse ved hoffet benyttede Curtius til at foranledige udgravningerne i Olympia, som førte til så glimrende resultater. Curtius' vigtigste arbejder er: Die Akropolis von Athen (1844), Stadtgeschichte von Athen (1891); Naxos (1846), Die Ionier (1855), Beiträge zur Geschichte und Topographie Kleinasiens (1872), Ephesos (1874); Olympia (1852), Die Ausgrabungen zu Olympia (udgivet sammen med Adler og Hirschfeld, 1877-81, 5 bind); endelig de to hovedværker: Peloponnesos (1851-52, 2 bind), en alsidig fremstilling af halvøens historie, sagn og mindesmærker, og den formfuldendte Griechische Geschichte (1857-61, 3 bind; 6. oplag 1887-88); en del mindre skrifter udgør Gesammelte Abhandlungen (2 bind, 1893-94). Curtius' talrige festtaler er samlede under titlerne Altertum und Gegenwart (1. bind, 1875, 4. oplag 1892; 2. bind, 1882) og Unter drei Kaisern (1889; 2. oplag 1895).